Økonomisk fordeling og mangel på kloge hænder

Af Knud Egon Poulsen, formand for Socialdemokratiet i Herning kommune, august 2023

Som bekendt stammer betegnelsen politik fra græsk og er et begreb, der både kan referere til processen med hvilken en gruppe tager beslutninger for at styre eller påvirke udviklingen inden for et område og til de institutioner, der gennemfører beslutningerne i praksis. Som for eksempel kommuner, regioner og folketing, der styrer, administrerer og opkræver skatter og afgifter. Men heldigvis har vi mange seriøse og dygtige politiker, der demokratisk sikrer den økonomiske fundament og driften af vores velfærdssamfund.

Aktuelt vil det danske velfærdssamfund de kommende år blive udfordret af stigende driftsudgifter til kernevelfærd, til unge, ældre, handikappede, hospitalsvæsnet og medicin. Da Folketinget fastholder en stram budgetlov, der siden 2014 har bestemt at de kommunale- og regionaleskatter ikke må stige.

Men foruden de økonomiske udfordringer er både den offentlige og private sektor udfordret af mangel på kvalificeret arbejdskraft.

I den offentlige sektor er der især mangel på »kloge hænder og hoveder« inden for syge- og plejeområdet, der samtidig er udfordret af medarbejder, der ikke ønsker ansættelse på fuld tid. Lidt »drilsk« kan man sige, at mange lønmodtagere er blevet så rige, at de kan nøjes med at arbejde på nedsat arbejdstid. Omfanget kan læses i den seneste arbejdskraftundersøgelse, hvor det fremgår, at 775.000 personer i alderen 15-74 år arbejder på deltid. Personligt mener jeg, de brancher med størst arbejdskraftmangel og medarbejdere med lange uddannelser skal tage en opgør og sikre, medarbejderne øger deres arbejdstid.

Foruden ovennævnte udfordringer i den offentlige sektor må mange private arbejdsgiver også kæmpe med mangel på faglært arbejdskraft, ja endda så meget, at produktionsvæksten i fremstillingsvirksomheder i perioder hæmmes og truer vores vældfærdssamfund. Da det jo er produktionsdanmark, der sikrer, vi har råd til den offentlige sektor.

Den aktuelle arbejdskraftmangel skyldes naturligvis flere faktorer, men vi kommer ikke uden om, at den væsentligste grund skyldes, at mange unge søger akademiske- og administrative job, frem for job der kræver »håndens arbejde«.

En anden grund til den nuværende arbejdskraftmangel skyldes, at Danmark er ramt at den demografisk udvikling, hvor ældregruppen »ikke-erhvervsaktive borgere« de kommende år vil vokse markant, samtidig med at antallet af unge, der kommer ind på arbejdsmarkedet, falder. Fremskrivninger viser sort på hvidt, at antallet af årselever på gymnasier, erhvervsskoler og VUC i perioden 2018-2030 vil falde med cirka 18.000 unge.

Desuden viser aktuelle statistikker, at der er cirka 43.000 unge imellem 16-24 år, der hverken er under uddannelse eller på arbejdsmarkedet.

Vi må derfor kæmpe for at tiltrække flere unge til »håndens arbejde«. Jeg hilser det således velkommen, at Socialdemokratiet i et nyt udspil foreslår at tilføre erhvervsskolerne ekstra 900 millioner kroner årligt. Penge der skal bruges til indkøb af nyt udstyr, øge kvaliteten, opkvalificering, forenkle adgangen til erhvervsuddannelserne og styrke mulighederne for, at erhvervsskolerne indgår i nye fællesskaber.