Vi skal undgå ”heksejagt og folkedomstol”

Af formand for Socialdemokraterne Herning kommune, Knud Egon Poulsen

Når navngivne personer anklages for sexchikane og krænkelser, udstilles i presse og på de sociale medier, kan det let udvikle sig til en heksejagt og folkedomstol.

Vi må erkende, at 2020 bliver året, hvor Danmark har taget krænkelser og sexisme seriøst efter flere år med ”Me Too” debatten.

Det er dog vigtigt at skelne imellem magtmisbrug og harmløs flirt. Men når det drejer sig om overgreb og magtmisbrug, skal der ikke herske tvivl om, at det øjeblikkeligt skal stoppes. Derimod synes jeg, det kan diskuteres hvor alvorligt en tilfældig berøring i det offentlige rum skal ”takseres”.

Historisk opstod ”Me Too” debatten i efteråret 2017, hvor kvindelige ansatte i den amerikanske filmbranche anklagede mænd for seksuelle krænkelser på deres arbejdsplads. Siden har debatten om overgreb og magtmisbrug, ligestilling imellem mænd og kvinder bredt sig. En debat, der har skabt et socialt fællesskab, hvor kvinder har udtrykt solidaritet med de krænkede,  og blevet betegnet som et “feministisk nybrud”.

Da ”Me Too” debatten opstod i USA, slog den ikke rigtigt igennem i Danmark, før end Sofie Linde delte sine personlige oplevelser om sexchikane i DR. Efterfølgende var der mange kvinder, der stod offentligt frem og fortalte om deres personlige oplevelser med krænkelser og sexchikaner.

Jeg mener dog, vi alle har et ansvar for at undgå, at debatten udvikler sig til en ”heksejagt og folkedomstol”, hvor udokumenterede flere år gamle krænkelser udnyttes af vores sensationspresse. Desuden kan den offentlige debat om konkrete sager være svær at håndtere, da krænkelser og sexchikaner er en alvorlig sag, hvor vi skal undgå at udstille den krænkede.

En anden udfordring ved debatten om krænkelserne er, at vi opfatter tilfældig berøring og flirt forskelligt. Men jeg mener også, det skal afklares, om ikke tilfældige berøringer bør blive forældede efter et antal år, hvis ikke den krænkede tidligere har klaget over tilfældige berøringer.

Jeg vil naturligvis indrømme, at mennesker begår fejl livet igennem. Men der skal være plads til fejltrin, hvis man efterfølgende undskylder med respekt og selverkendelse, så krænkeren kan forsætte som en lovlydig borger.

Jeg mener desuden, det er vigtigt at værne om det danske frisind og undgå amerikanske tilstande, hvor det er normalt at kvinder anklage mænd for flere år gamle krænkelser og berøringer, der civilretlig er forældet.

Jeg mener, at seksuel chikane og magtmisbrug skal stoppes af ledelsen i virksomheder, institutioner, foreninger osv. ved at indføre ”nultolerance” i deres personalepolitik. Men samtidig skal mediebranchen forbedre deres presseetik i ”Me Too” debatten, da de jo faciliterer den offentlige debat og brugerne af de sociale medier.

Afslutningsvis mener jeg også, de politiske partier skal håndtere sexchikane og krænkelser konsekvent, men retfærdigt. Socialdemokratiet har således indført en fortrolig og respektfuld sagsbehandling via et advokatfirma som mellemled og ”whistleblower”, hvis politikere og ansatte oplever upassende og krænkende adfærd.

Når samfundet er sat på pause – vinder den globale forurening

Af formand for Socialdemokraterne Herning kommune, Knud Egon Poulsen

Helt naturlig er den globale forurening blevet mindre under Corona-krisen, de fleste har dog fokus på de mange negative konsekvenser.

Vi må dog erkende at vores hverdag ikke længere er den samme som før ”COVID-19” ramte os. Vi må indtil videre lære at leve med frygten for at blive smittet med den uhyggelig lungesygdom, der i værste fald kan medføre døden. Men heldigvis har vi Mette Frederiksen, en handlingsdygtig Statsminister der myndig har ledet folketinget, forhandlet med Arbejdsgivere og Lønmodtagerne og indført en række nødvendige restriktioner. Børnehaver, skoler, kulturinstitutioner og arbejdspladser har og er i perioder lukkede. Desuden skal vi forsat undgå at mødes i større forsamlinger, tage på udenlandsrejser, deltage i større kultur og sports events osv. 

Vi må erkende at den største konsekvens af Corona-krisen, har været at verdensøkonomien er blevet udfordret og som rammer Danmark der lever af at handle med hele verdenen. En konsekvens vi kan læse om i det fremlagte finanslovforslag for 2021. Desuden tør regeringen ikke spå om, hvor alvorlige og langvarige konsekvenserne bliver.

En anden men mindre konsekvens af Corona-krisen, er forsamlingsforbuddet der har udfordret vores demokrati, ved at foreninger og organisationer har måtte aflyse og udsætte generalforsamlinger, årsmøder og kongresser. Om verdenen nogen sinde bliver den samme som før nedlukningen, ved vi endnu ikke. Vi bør derfor udvikle nye møde- og debatformer, for at sikre vores demokratiske styre, der jo hele tiden kræver debat og beslutninger i større forsamlinger.

En tredje og målbar konsekvens af Corona-krisen er, at den globale forurening er blevet mindre under nedlukningen. Men da vi jo ikke bare kan lukke samfundet og virksomhederne for at undgå den dræbende forurening. I stedet bør vi udvikle og ændre vores samfund, da det er oplagt vi udnytter den nuværende nedgang i samfundsøkonomien, og øver os på at tænke grøn og bæredygtig, når samfundet igen skal op i gear for at sikre job til alle.

I det hele taget mener jeg Coronakrisen bør tvinge os til at tænke i nye baner. F.eks. er transportsektoren ansvarlig for en tredjedel af Danmarks CO2-udledning. Jeg mener vi skal kræve at transportsektoren udnytter den nuværende nedgang, til omlægning og nye fornuftige transport og logistik løsninger. Det er således også glædeligt at vores klimaminister Dan Jørgensen og hans EU-kollegaer er enige om at klimaet skal være en del af den økonomiske genopretning i Europa. Lignende ideer kan man også læse i finanslovforslaget for 2021.

Det vi husker – og ønsker i fremtiden

Af Formand for Socialdemokraterne i Herning kommune, Knud Egon Poulsen

Når jeg spørger hvilke begivenheder venner og bekendte mindes i 2019, får jeg forskellige svar: – ”Da Danmark vandt VM herrehåndbold”, – ”Den tragiske togulykke på Storebælt”, – ”Da Notre Dame i Paris stod i flammer”, – ”Den dag Lars Lykke Rasmussen trådte tilbage som V formand”.
Personlig mindes jeg især, da Danmark fik Mette Frederiksen som statsminister og en S regering, med støtte fra venstrefløjspartierne Enhedslisten, SF, de Radikale og Alternativet.

Socialdemokratiet har nu en enestående chance for at indfri de mange fornuftige ideer og ønsker, der ikke var mulig at gennemføre under den borgerlige regering.

Jeg mener en af grundene til vi har fået en ny regering til dels skyldes at Socialdemokratiet har formuleret en miljøpolitik der er blevet folkeeje. Nu hvor danskerne ønsker at bo, leve, transporterer og drive virksomhed på en måde der ikke ødelægger klimaet på ”Moder jord”.

Vi bør være stolte over at den fremtidige nationale miljøpolitik, er blevet formuleret i en bindende klimalov. En lov der sikre at Danmark reducerer udledningen af drivhusgasser med 70 procent inden 2030 i forhold til 1990 niveauet. Efterfølgende er målet, vi senest i 2050 skal være klimaneutralt.

En anden stor udfordring for S regeringen, er at genoprette skattevæsenet og sikre gældsinddrivelsen. Efter vi de senere år har været vidne til den ene skandale efter den anden. I den forbindelse viser meningsmålinger at næsten halvdelen af borgerne har mistet tilliden og troen til vores skattevæsen.

De stigende private restancer til staten, skyldes næsten udelukkende, det kuldsejlede statslige IT-system ”Et Fælles Inddrivelsessystem” (EFI), der blev skabt i 2005 da Anders Fogh var statsminister og Kristian Jensen var skatteminister. De borgerlige politikere kunne dengang ikke vente på EFI kom i drift, inden de fyrede tusindvis af skattemedarbejder og kommunale pantefogeder.

Ovennævnte er således skyld i at ca. 1 million dansker i dag skylder staten ca. 120 milliarder kroner. Skandalen har betydet at retskafne borgere ”næsten” har mistet troen på at vi alle naturligvis skal betale skat – som er fundamentet for vores velfærdssamfund.

En tredje udfordring er en stigende antal offentlige svindelsager i centraladministrationen, senest i Skatte-, Social- og Forsvarsministerierne.
Statsrevisorerne og deres sekretariat der er vores økonomiske vagthunde, har således gentagende gange gjort opmærksom på at topembedsmænd ikke altid sikrer en god forvaltningsskik. Statsrevisorerne skal desuden sikre at de offentlige finanser bruges som Folketinget har besluttet og forhindrer enkeltpersoners misbrug af offentlige midler.

Undertegnet kan ikke afgøre om de mange skandaler i centralforvaltningen, skyldes manglende evner eller dårlig moral hos ledende embedsmænd, men jeg ønsker ikke at opleve det danske samfund blive mere korrupt. Eller sagt lidt gammeldags, jeg ønsker mere ”ordentlighed” så der kan blive rette op på en til tider dårlige offentlige moral.

Vores statsminister Mette Frederiksen bør meddele hendes fagministre, at hun ikke vil acceptere amatør administration, manglende funktionsadskillelse og revision. Lidt ”lommefilosofisk” handler det om, at det aldrig må være den samme personer der bestiller, godkender og betaler for offentlige varer og tjenesteydelser.

Alle ønskes et godt nytår.

Mange passive tilskuere til vores demokrati

Af Formand for Socialdemokraterne i Herning kommune, Knud Egon Poulsen

Man kan lidt drilsk sige, at de borgere der ikke er medlem af politisk parti, har valgt at være ”passiv tilskuer” til vores demokrati. Da de jo kun bidrager med deres kryds, når der afholdes valg til EU-parlament, Folketinget, By- og Regionsråd. Jeg vil naturligvis opfordre flere til at bliver medlem af en af de mange politiske partier der findes i Danmark.

Den samme opfordring vil jeg sende til de lokalpolitikere der opstiller på upolitiske lister, fordi de ikke ønsker et partimedlemsskab.

”Demokrati” betyder, folkevælde, eller folkeligt selvstyre. Ordet ”demokratia” en græsk fra ca. 500-før vores tidsregning som betegnelse for en ny organisering af det ”politiske liv”.

I Danmark var det som bekendt kong Frederik 7., der i 1849 mere eller mindre frivillig, underskrev Danmarks første demokratiske grundlov. En lov der i starten kun sikrede ca. 15 % af befolkningen en begrænset stemmeret. Det var således kun ustraffede og selvforsørgende mænd over 30 år, der fra starten fik stemmeret til Folketinget. Idet kvinder, forbrydere, fjolser, fattige, fallenter og fremmede ikke havde stemmeret.

I 1908 tog Danmark endnu et skridt mod mere ligestilling, da kvinderne fik stemmeret og blev valgbare til kommunale råd. Men det var først ved grundlovsændringen i 1915, kvinder fik ret til at opstille og stemmeret til Rigsdagen.

En gang imellem glemmer vi at demokrati ikke er en naturlov, men udelukkende skyldes at danskerne ønsker et samfund, hvor vi drøfter, forhandler og træffer beslutninger.

Ved den første grundlovsvedtagelse, fandtes der ingen partier, men i de efterfølgende år begyndte folketingsmedlemmer, med de samme holdninger at danne klubber, hvor de diskuterede ideer og kommende beslutninger.

Det Konservative Folkeparti (tidl. Højre) og Venstre (tidl. Det forenede Venstre) opstod som sådanne klubber i Rigsdagen, sammenslutninger af folketings valgte mænd. I starten var disse klubber ikke særlig godt organiseret. Men disse klubber var grundlaget for egentlige politiske partier, der blev dannet fra omkring 1870. Først senere dannede man lokale afdelinger eller vælgerforeninger som de kaldes i dag.

Socialdemokratiet blev, i modsætning til Højre og Det forenede Venstre, i 1871 stiftet uden for Rigsdagen, og opbyggede fra starten en stærk partiorganisation.

Medlemstallet i de danske partier, toppede i 1960erne, med over en halv million medlemmer. Men siden er medlemstallet været faldende, til de ca. 150.000 medlemmer der i dag er medlem, af de politiske partier.

Ærgerlig, da partimedlemmer er fundamentet i vores demokrati. Desuden får partimedlemmer indsigt og indflydelse på den aktuelle politik, i By-, Regionsråd, Folketing og EU-parlament.
Personlig har jeg altid følt det er et privilegie at være partimedlem, og være med til at kvalitet sikre det danske demokrati og støtte de valgte politikere. Jeg forstår derfor ikke, hvorfor der er borgere der ikke ønsker at være partimedlem og støtte det parti de sympatiser med.
Uorganiserede borger, der ikke er medlem af politisk parti, har således valgt at være passiv tilskuer til vores demokrati, og nøjes med at bidrager med deres kryds, når der afholdes valg til EU-parlamentet, Folketing, By- og Regionsråd.

Jeg vil opfordre flere til at blive medlem af en af de mange politiske partier der findes i Danmark.

 

Tillykke Danmark

Af Formand for Socialdemokraterne i Herning kommune, Knud Egon Poulsen

Folketingsvalget i juni sikrede som bekendt at Danmark fik en ny regering, da et folketingsflertal bestående af Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten har peget på Mette Frederiksen som statsminister. Der er således en historisk chance for der kan blive ført en centrum- venstre politik. Der er enighed om en ny politisk retning og initiativer i denne regeringsperiode.

I det følgende vil jeg nævne eksempler på væsentlige regeringsmål og prioriteter.

Regeringen og folketinget vil heldigvis fokusere på kampen for at nedbringe CO2udledningen. Og derved forebygge en truende klimakrise, hæver ambitionsniveau for en grøn og bære dygtig natur. Påtage sig det internationale lederskab, ved den grønne omstilling og leve op internationale aftaler.

Der skal sikres mere velfærd, for børn og mere tid til omsorg i sundhedsvæsenet, så danskerne kan se frem på en tryg og værdig alderdom.

Den stigende ulighed skal bekæmpe i Danmark, da fattigdom og grådighed ikke hører hjemme hos os, men der skal også tages et opgør med centraliseringen. Det skal være et mantra, at beslutninger træffes lokal – Danmark er for lille til de store uligheder.

Samfundet skal via erhvervsstøtte sikre der skabes flere arbejdspladser i hele landet.

Der skal satses meget mere på efter- og videreuddannelse, de unge skal udfordres, så kommende generation kan se frem på en lys fremtid. Vi skal bryde den sociale arv, så socialudsatte får de samme muligheder i deres arbejdsliv.

Der bør sikres en bedre integrationen, så indvandre og flytninger trods kulturforskelle, kan leve sammen frie og ligeværdige. Integrationspolitik handler om at løse de reelle udfordringer, frem for symbolpolitik, folketinget bør være garant for en ny og progressiv integration.

Erhvervspolitikken skal fokusere på de små og mellemstore og virksomheder, så de kan vækste og realisere de gode ideer.

Finanspolitikken skal forsat være robust, så der sikres et råderum til velfærdsudvidelser, frem for skattelettelser.

Selv om de politiske partier ser forskelligt på Danmarks EU-medlemskab, skal vi udbygge det internationalt samarbejde i og uden for Europa.

Tilslut vil jeg nævne et område der måske ikke er særlig politisk, men alligevel meget vigtig. Skatter og afgifter skal løbende opkræves, det bør være en naturlov at vi borgere betaler vores udestående til det offentlige, den nuværende private gæld på over 100 milliarder kroner skal inddrives. Det er ikke holdbar at borgernes gæld til det offentlige forsat stiger og stiger.

Jeg vil ønske den nye regering og folketinget held og lykke med opgaverne.

Giv sundhedsvæsnet et tjek – men bevar regionerne

Af Knud Egon Poulsen

Jeg syntes der er mærkværdig at regeringen har fremsat forslag, om at nedlægge de danske regioner. De fem regioner der i dag styres af 205 folkevalgte regionsrådsmedlemmer tæt på borgerne.

Regionsrådene er i dag ansvarlig for mange vigtige områder, b.la. styrer de regionshospitalerne, ansvarlige for klimasikring, de regionale trafikselskaber, bekæmpelse af jordforurening, råstofkortlægning, de regionale vækstfora, natur, miljø, erhverv, turisme, beskæftigelse, uddannelse, kultur, samt udvikling af landdistrikter. Endvidere driver regionerne en række institutioner, for udsatte borgere med særlige behov på social- og specialundervisningsområdet.

Men i de seneste uger er det blevet offentligt kendt, at vores statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) DF, Liberal Alliance og De Konservative ønsker regionerne nedlagt. Jeg syntes deres ønske er meget udansk og forrykt, lidt forenklet kan man sige, vi har en statsminister der ønsker centralisering og begrænse demokratiet. Da en afvikling af regionerne, vil medføre at statslige embedsmænd, i stedet via regneark, skal styre vitale dele i vores samfund, som regionspolitiker er ansvarlige for i dag.

Socialdemokratiet (S) er enig med regeringen, om der er behov for at tjekke vores sundhedsvæsen. Men i stedet for at nedlægge regionerne, vil S tilføre regionerne flere penge, og nye opgaver som staten varetager i dag.

Endvidere ønsker S der uddannes flere læger og sygeplejersker, da prognoser forudser der de kommende år bliver flere ældre borger med plejebehov.

Men grundlæggende ønsker jeg og mit parti ikke at reducerer vores demokrati og øge statslig centralisering.

Vi må derfor håbe at et kommende folketingsvalg, vil give fremgang til de partier, der ønsker at bevare regionerne og vores nær demokrati.