Flere pædagoger i daginstitutionerne i Herning Kommune

Af Vinne Borbjerg

Tirsdag til byrådsmødet havde vi en sag på dagsordenen om at frigive penge til øget normering. Vi skulle her frigive godt og vel 12,1 millioner kroner. Det glæder mig, fordi nu kan det være, at vi igen kan få pædagoger, der kan gå glade hjem fra arbejde. De kan måske tænke tilbage på deres dag, hvor de forhåbentlig har haft tid til at være sammen med børnene, tid til at sætte sig ned og spille et spil med børnene, de har tid til at lave ting, danne relationer og være opmærksom på børnene og guide børnene, så der for eksempel kommer færre konflikter på legepladsen.

Jeg håber, at disse penge kan være med til, at børnene igen får mulighed for tætte relationer med en voksen i daginstitutionen. Jeg ved ikke, om du som læser kan huske det, men jeg kan huske, da jeg var barn og gik i børnehave, der havde vi maddag. Vi var i en lille gruppe på skift med overe i brugsen og handle ind. Vi gik og kiggede på priser, vi var også med til at kigge på grøntsagerne og være med til at bestemme, hvad vi skulle have til vores pasta og kødsovs. Det var tider!

Jeg mener, det er det, der kan gøre en forskel for det enkelte barn. Jeg ved godt, vi ikke er i mål med frigivelsen, men det er et skridt på vejen.

På sidst udvalgsmøde i børne- og familieudvalget havde jeg et ønske om, at vi skulle beholde de 12 millioner kroner, vi havde i ubrugte drift-penge, og som ikke automatisk skulle overføres til de næste to år, men skulle i »kassen«. Mit ønske gik ud på, at de skulle blive i udvalget, og nogle af pengene skulle bruges på at øge normeringen på dagtilbudsområdet. Som den kvikke læser har regnet ud, er dette ikke blevet ført ud i livet. Jeg håber dog, vi i nærmeste fremtid som byråd vil prioritere endnu flere penge til at øge normeringen.

Jeg vil slutte af med at takke vores regering og støttepartierne for at have prioriteret, at de ville anvende 200 millioner kroner ekstra i 2021, hvilket betyder, at vi i alt i år har 12,1 millioner i Herning Kommune. Vi har i budgetforliget bestemt, at pengene skal gå krone til krone til pædagoger. Det får den betydning, at vi får omkring 40 nyuddannede pædagoger i vores daginstitutioner på hver 30 timer, hvis de eller institutionerne ønsker det, bliver det cirka 33 nye uddannede på 37 timer. Det er derfor, jeg tror, at vi igen kan få nogle pædagoger, der bliver gladere for at gå på arbejde og nogle forældre, der er mere trygge ved at aflevere deres børn i daginstitution og ikke mindst børn, der bliver gladere og får en bedre dag i daginstitutionen.

Genåbningen den første forårsdag

Af formand for Socialdemokraterne Herning kommune, Knud Egon Poulsen, marts 2021

Genåbningen den første forårsdag

Regeringen og deres støttepartier er nu blevet enige om hvilke dele af samfundet, der efter flere måneders nedlukning igen kan åbnes den 1. marts 2021. Regeringen har igen fuldt sundhedsmyndighedernes anbefalinger, om en delvis genåbning af det danske samfund.

Med den varslede genåbningen er der endelig udsigt til detailhandlen, udendørs kulturinstitutioner må åbne igen. Endvidere kan vest- og nordjyske skoleelever komme tilbage til skolebænken, dog betinget af jævnlige Corona-test.

Jeg syntes bare, det er kedeligt at de borgerlige partier, ønsker at genåbne samfundet mere og hurtigere end sundhedsmyndighederne anbefaler.

Folketinget havde ellers det sidste år under Coronapandemi, været enighed om at følge sundhedsmyndighedernes faglige anbefaling om op- og nedlunkning af samfundet. Så vi kunne undgå at overbelaste hospitalsvæsenet.

Med andre ord, med forår i sigte, kan vi forvente at samfund og folketing bliver som den var tidligere.

Et nyt år truer

Af formand for Socialdemokraterne Herning kommune, Knud Egon Poulsen, januar 2021

Nu hvor vi nærmer os afslutningen på 2020, kan vi med sikkerhed sige at året uden overdrivelse har været det mærkeligste og mest udfordrende år siden verdenskrigsårene.

Ingen havde for et år siden, forudset at hele kloden ville blive nedlukket pga. Corona pandemien, der startede som en aggressiv sygdom i en kinesisk provins og som med lynets hast spredte sig til resten af kloden.

Her et år efter udbruddet, mener jeg vi trods alt bør være taknemlig over at de danske sundhedsmyndigheder, regering og folketinget har fundet løsninger og styret os igennem de mange udfordringer. At det er lykkes, bekræfter flere meningsmålinger, hvor de fleste danskere mener at myndighederne og folketinget har gjort det nødvendige for at håndtere Corona udfordringerne. Ved rettidig omhu og der på et tidligt tidspunkt indførtes forsamlings- og rejseforbud, børn og unger blev hjemsendt fra skolerne, butikker blev tvangslukket og lønmodtagerne blev opfordret til hjemmearbejdspladser. Desuden blev alle planlagte begivenheder og konkurrencer aflyst/udsat. Ja, selv vores fritid og demokrati blev sat på pause, ved at de fleste kultur- og debatmøder, generalforsamlinger og kongresser blev aflyst.

Men vi kan heldigvis glæde os over der på rekordtid er udviklet en Corona vaccine, så må tiden vise om det snart bliver normale tider.

Foruden Corona-krisen har året naturligvis også budt på andre begivenheder, vi bør mindes.

Jeg vil alle tilfælde mindes ”Me Too” debatten om krænkelser og sexisme, hvor navngivne personer blev dømt ved heksejagt og folkedomstol. – Storbritannien trådte ud af EU fællesskabet, – Joe Biden (Demokraterne) blev valgt som præsident i USA i stedet for Donald Trump (Republikanerne). – FC Midtjylland vandt superligaen i fodbold.

Lokalpolitisk mener jeg årets største nyhed, var at Lars Krarup meddelte han ønsker at stoppe efter 24 år som byrådsmedlem og 20 år som borgmester i Herning kommune. I alle tilfælde bliver det spændende at se, hvem der skal efterfølge ham som borgmester efter byrådsvalget den 16. november 2021.

Hvad der i øvrigt venter os i det nye år, er der med garanti mange forskellige meninger om. Personlig håber jeg det bliver en folkesag at bremse global opvarmning, og reducere CO2 udslippet. Selv om det kræver en langsigtet indsats før vi ser en reduktion af det CO2 der allerede er sluppet ud i atmosfæren. Jeg mener derfor det er vigtig der her og nu findes simple og hurtige løsninger, så vi stopper den kortlivet luftforurening af sodpartikler og metan, så som katalysator røgrensning og filtre.

Desuden bør vi sikre biodiversitet, ved at bevare og forbedrer levestederne for de vilde dyr, insekter, planter, svampe og bakterier. Da tabet af biodiversitet har stor betydning for vores samfund, da vi er afhængige af økosystemerne, fungerer og leverer rensning af vand, jord, luft, bestøvning af vilde planter og afgrøder.

Alle ønskes et godt nytår.

Vi skal undgå ”heksejagt og folkedomstol”

Af formand for Socialdemokraterne Herning kommune, Knud Egon Poulsen

Når navngivne personer anklages for sexchikane og krænkelser, udstilles i presse og på de sociale medier, kan det let udvikle sig til en heksejagt og folkedomstol.

Vi må erkende, at 2020 bliver året, hvor Danmark har taget krænkelser og sexisme seriøst efter flere år med ”Me Too” debatten.

Det er dog vigtigt at skelne imellem magtmisbrug og harmløs flirt. Men når det drejer sig om overgreb og magtmisbrug, skal der ikke herske tvivl om, at det øjeblikkeligt skal stoppes. Derimod synes jeg, det kan diskuteres hvor alvorligt en tilfældig berøring i det offentlige rum skal ”takseres”.

Historisk opstod ”Me Too” debatten i efteråret 2017, hvor kvindelige ansatte i den amerikanske filmbranche anklagede mænd for seksuelle krænkelser på deres arbejdsplads. Siden har debatten om overgreb og magtmisbrug, ligestilling imellem mænd og kvinder bredt sig. En debat, der har skabt et socialt fællesskab, hvor kvinder har udtrykt solidaritet med de krænkede,  og blevet betegnet som et “feministisk nybrud”.

Da ”Me Too” debatten opstod i USA, slog den ikke rigtigt igennem i Danmark, før end Sofie Linde delte sine personlige oplevelser om sexchikane i DR. Efterfølgende var der mange kvinder, der stod offentligt frem og fortalte om deres personlige oplevelser med krænkelser og sexchikaner.

Jeg mener dog, vi alle har et ansvar for at undgå, at debatten udvikler sig til en ”heksejagt og folkedomstol”, hvor udokumenterede flere år gamle krænkelser udnyttes af vores sensationspresse. Desuden kan den offentlige debat om konkrete sager være svær at håndtere, da krænkelser og sexchikaner er en alvorlig sag, hvor vi skal undgå at udstille den krænkede.

En anden udfordring ved debatten om krænkelserne er, at vi opfatter tilfældig berøring og flirt forskelligt. Men jeg mener også, det skal afklares, om ikke tilfældige berøringer bør blive forældede efter et antal år, hvis ikke den krænkede tidligere har klaget over tilfældige berøringer.

Jeg vil naturligvis indrømme, at mennesker begår fejl livet igennem. Men der skal være plads til fejltrin, hvis man efterfølgende undskylder med respekt og selverkendelse, så krænkeren kan forsætte som en lovlydig borger.

Jeg mener desuden, det er vigtigt at værne om det danske frisind og undgå amerikanske tilstande, hvor det er normalt at kvinder anklage mænd for flere år gamle krænkelser og berøringer, der civilretlig er forældet.

Jeg mener, at seksuel chikane og magtmisbrug skal stoppes af ledelsen i virksomheder, institutioner, foreninger osv. ved at indføre ”nultolerance” i deres personalepolitik. Men samtidig skal mediebranchen forbedre deres presseetik i ”Me Too” debatten, da de jo faciliterer den offentlige debat og brugerne af de sociale medier.

Afslutningsvis mener jeg også, de politiske partier skal håndtere sexchikane og krænkelser konsekvent, men retfærdigt. Socialdemokratiet har således indført en fortrolig og respektfuld sagsbehandling via et advokatfirma som mellemled og ”whistleblower”, hvis politikere og ansatte oplever upassende og krænkende adfærd.

Når samfundet er sat på pause – vinder den globale forurening

Af formand for Socialdemokraterne Herning kommune, Knud Egon Poulsen

Helt naturlig er den globale forurening blevet mindre under Corona-krisen, de fleste har dog fokus på de mange negative konsekvenser.

Vi må dog erkende at vores hverdag ikke længere er den samme som før ”COVID-19” ramte os. Vi må indtil videre lære at leve med frygten for at blive smittet med den uhyggelig lungesygdom, der i værste fald kan medføre døden. Men heldigvis har vi Mette Frederiksen, en handlingsdygtig Statsminister der myndig har ledet folketinget, forhandlet med Arbejdsgivere og Lønmodtagerne og indført en række nødvendige restriktioner. Børnehaver, skoler, kulturinstitutioner og arbejdspladser har og er i perioder lukkede. Desuden skal vi forsat undgå at mødes i større forsamlinger, tage på udenlandsrejser, deltage i større kultur og sports events osv. 

Vi må erkende at den største konsekvens af Corona-krisen, har været at verdensøkonomien er blevet udfordret og som rammer Danmark der lever af at handle med hele verdenen. En konsekvens vi kan læse om i det fremlagte finanslovforslag for 2021. Desuden tør regeringen ikke spå om, hvor alvorlige og langvarige konsekvenserne bliver.

En anden men mindre konsekvens af Corona-krisen, er forsamlingsforbuddet der har udfordret vores demokrati, ved at foreninger og organisationer har måtte aflyse og udsætte generalforsamlinger, årsmøder og kongresser. Om verdenen nogen sinde bliver den samme som før nedlukningen, ved vi endnu ikke. Vi bør derfor udvikle nye møde- og debatformer, for at sikre vores demokratiske styre, der jo hele tiden kræver debat og beslutninger i større forsamlinger.

En tredje og målbar konsekvens af Corona-krisen er, at den globale forurening er blevet mindre under nedlukningen. Men da vi jo ikke bare kan lukke samfundet og virksomhederne for at undgå den dræbende forurening. I stedet bør vi udvikle og ændre vores samfund, da det er oplagt vi udnytter den nuværende nedgang i samfundsøkonomien, og øver os på at tænke grøn og bæredygtig, når samfundet igen skal op i gear for at sikre job til alle.

I det hele taget mener jeg Coronakrisen bør tvinge os til at tænke i nye baner. F.eks. er transportsektoren ansvarlig for en tredjedel af Danmarks CO2-udledning. Jeg mener vi skal kræve at transportsektoren udnytter den nuværende nedgang, til omlægning og nye fornuftige transport og logistik løsninger. Det er således også glædeligt at vores klimaminister Dan Jørgensen og hans EU-kollegaer er enige om at klimaet skal være en del af den økonomiske genopretning i Europa. Lignende ideer kan man også læse i finanslovforslaget for 2021.

Det vi husker – og ønsker i fremtiden

Af Formand for Socialdemokraterne i Herning kommune, Knud Egon Poulsen

Når jeg spørger hvilke begivenheder venner og bekendte mindes i 2019, får jeg forskellige svar: – ”Da Danmark vandt VM herrehåndbold”, – ”Den tragiske togulykke på Storebælt”, – ”Da Notre Dame i Paris stod i flammer”, – ”Den dag Lars Lykke Rasmussen trådte tilbage som V formand”.
Personlig mindes jeg især, da Danmark fik Mette Frederiksen som statsminister og en S regering, med støtte fra venstrefløjspartierne Enhedslisten, SF, de Radikale og Alternativet.

Socialdemokratiet har nu en enestående chance for at indfri de mange fornuftige ideer og ønsker, der ikke var mulig at gennemføre under den borgerlige regering.

Jeg mener en af grundene til vi har fået en ny regering til dels skyldes at Socialdemokratiet har formuleret en miljøpolitik der er blevet folkeeje. Nu hvor danskerne ønsker at bo, leve, transporterer og drive virksomhed på en måde der ikke ødelægger klimaet på ”Moder jord”.

Vi bør være stolte over at den fremtidige nationale miljøpolitik, er blevet formuleret i en bindende klimalov. En lov der sikre at Danmark reducerer udledningen af drivhusgasser med 70 procent inden 2030 i forhold til 1990 niveauet. Efterfølgende er målet, vi senest i 2050 skal være klimaneutralt.

En anden stor udfordring for S regeringen, er at genoprette skattevæsenet og sikre gældsinddrivelsen. Efter vi de senere år har været vidne til den ene skandale efter den anden. I den forbindelse viser meningsmålinger at næsten halvdelen af borgerne har mistet tilliden og troen til vores skattevæsen.

De stigende private restancer til staten, skyldes næsten udelukkende, det kuldsejlede statslige IT-system ”Et Fælles Inddrivelsessystem” (EFI), der blev skabt i 2005 da Anders Fogh var statsminister og Kristian Jensen var skatteminister. De borgerlige politikere kunne dengang ikke vente på EFI kom i drift, inden de fyrede tusindvis af skattemedarbejder og kommunale pantefogeder.

Ovennævnte er således skyld i at ca. 1 million dansker i dag skylder staten ca. 120 milliarder kroner. Skandalen har betydet at retskafne borgere ”næsten” har mistet troen på at vi alle naturligvis skal betale skat – som er fundamentet for vores velfærdssamfund.

En tredje udfordring er en stigende antal offentlige svindelsager i centraladministrationen, senest i Skatte-, Social- og Forsvarsministerierne.
Statsrevisorerne og deres sekretariat der er vores økonomiske vagthunde, har således gentagende gange gjort opmærksom på at topembedsmænd ikke altid sikrer en god forvaltningsskik. Statsrevisorerne skal desuden sikre at de offentlige finanser bruges som Folketinget har besluttet og forhindrer enkeltpersoners misbrug af offentlige midler.

Undertegnet kan ikke afgøre om de mange skandaler i centralforvaltningen, skyldes manglende evner eller dårlig moral hos ledende embedsmænd, men jeg ønsker ikke at opleve det danske samfund blive mere korrupt. Eller sagt lidt gammeldags, jeg ønsker mere ”ordentlighed” så der kan blive rette op på en til tider dårlige offentlige moral.

Vores statsminister Mette Frederiksen bør meddele hendes fagministre, at hun ikke vil acceptere amatør administration, manglende funktionsadskillelse og revision. Lidt ”lommefilosofisk” handler det om, at det aldrig må være den samme personer der bestiller, godkender og betaler for offentlige varer og tjenesteydelser.

Alle ønskes et godt nytår.